


Giv den fuld skrue på håndboldbanen til Firmaidræt Open – idrætsstævnet med garanti for sjove aktiviteter og stærkt sammenhold. Dyrk de intense kampe og den gode stemning – og tag dine håndboldglade kolleger og venner med.
Kom, og giv den gas med os på håndboldbanen!
Her er plads og tid til både kamp og socialt samvær.
Turneringsform:
Damer (15+)
Herrer (15+)
Mix (15+ og 40+)
Oldgirls (30+)
Oldboys (30+)
Aldersgrænsen på de enkelte hold afgøres af den yngste spiller, der f.eks. ved 30+ skal være minimum 30 år – max 1 spiller må være yngre ved 30+ og max 2 ved 40+.
Ved for få tilmeldte forbeholder vi os ret til at slå rækker sammen.
Der må maksimalt være 3 herrer som markspillere på banen ad gangen.
Målvogteren må bevæge sig over hele banen. Mål scoret af en dame tæller dobbelt.
Der spilles med en damebold.
Holdstørrelse og spilletrøjer:
Et hold består af max. 12 spillere, der med nr. og navn skal anføres på holdkortet. I hver kamp må der benyttes 12 spillere. Hvis man ikke har nummererede spillertrøjer, kan man låne overtrækstrøjer.
Læs mere
Præmier:
Der vil være præmier til nummer 1 i hver række, men min. 4 hold. Derudover vil der være præmier i løbet af weekenden til flotte mål, spektakulære detaljer etc.
Socialt samvær & forplejning
Der vil på dagen være mulighed for at købe mad og drikke i cafeteriet på stedet.
Der vil være fællesspisning og hygge, musik og med underholdning.
Pris for en lækker buffet kr. 195,-.
Derudover arbejdes der med et koncept om at alle tager til Damhuskroen (The Old Irish Pub). Glæd jer til en dag med håndbold og fællesskab – også sammen med fodbold- og badmintonspillerne, der deltager i Firmaidræt Open Fodbold og Firmaidræt Open Badminton.
Overnatning
Der er masser af muligheder i Rødovre og omegn. Det kunne være Absalon Camping som har hytter, men der er også masser af hotel muligheder. Se det her.
Firmaidræt Open/Dansk Firmaidræt eller Firmaidræt Storkøbenhavn, har ingen anden medvirken i disse overnatninger end denne henvisning, og alt foregår mellem jer og hotel. Vær derfor selv opmærksom på priser og evt. afbestillingsregler med mere.