


Med rolig hånd og dyb koncentration kan man opnå præcision på dartskiven. Er du en dygtig dartspiller, eller har du bare lyst til at være med til et hyggeligt stævne for både rutinerede og nye dartspillere? Så er Firmaidræt Open Dart i Nyborg lige noget for dig.
Deltag med spillere fra din forening, din arbejdsplads eller med venner eller bare dig selv.
Vi afholder en individuel- og en doubleturnering i en ramme, der sikrer jævnbyrdighed, spilletid og spænding – kampe der bliver mere og mere intense, som dagen går.
Turneringsform:
Der spilles 501.
Hver spiller har på skift et kast.
Et kast er benævnelsen for tre darts, altså i virkeligheden 3 kast.
Hver spiller får 501 point og så gælder det om at komme ned på præcis 0 med så få darts som muligt.
Den der bruger færrest darts har vundet.
Den sidste dart skal placeres i en double eller i bullseye.
Der spilles efter Dansk Firmaidræts regler. Se dem her: https://www.firmaidraet.dk/forening/drift/idraetsregler/#dart-11037
Efter 35 pile går man mod midten.
Doubleturneringer. Der spilles en række med blandet herre-, dame- og mix-par.
Spilleform: Puljer med bedst af 3 sæt. Herefter Cup og finale med bedst af 5 sæt.
Spilleform (Damer): Puljer med bedst af 3 sæt. Herefter Cup og finale med bedst af 5 sæt.
Spilleform (Herre): Puljer ned efterfølgende ABC-CUP. Puljer bedst af 3 sæt, Cup bedst af 5 sæt.
Læs mere
Finaler bedst af: A: 9 sæt, B: 7 sæt, C: 5 sæt.
Det er muligt at deltage i begge turneringer. Der spilles double først og efterfølgende individuel. Efter tilmeldingsfrist meldes program med tider for dagen ud. Søndagen kan ved mange tilmeldinger komme i spil.
Præmier:
Der vil være præmier til nummer 1, 2 og 3 i begge turneringer samt forskellige ”spurt” præmier.
Socialt samvær & Forplejning
Stævnet vægter socialt samvær højt, og der vil være fællesspisning lørdag efter sidste pilekast, sammen med deltagerne fra Indoor Bike Firmaidræt Open-stævnet som også afholdes i Nyborg samme dag.
Der kan købes pølser og drikkevare på dagen, og der kan bestilles sandwich.
Fællesspisning lørdag: Biksemad, Kr. 85,-
Sandwich bestilling: Kr. 45,- Vælg mellem: Kylling – tun – frikadelle - vegetar.
Overnatning
Der henvises til Grønnehave Strand Camping, som ligger tæt på. Der er også hytter på websiden her: www.gronnehave.dk.
Derudover henvises til hoteller i Nyborg.
Firmaidræt Open/Dansk Firmaidræt eller Nyborg Familie og Firma Sport, har ingen anden medvirken i disse overnatninger end denne henvisning, og alt foregår mellem jer og hotel. Vær derfor selv opmærksom på priser og evt. afbestillingsregler med mere.