Er du vild med at tage kegler på bowlingbanen? Og har du lyst til at bruge en dag i bowlingens tegn sammen med dine kollegaer og venner samt en masse passionerede bowlingspillere? Så tag med til Firmaidræt Open. Et bowlingstævne for dig, uanset og du er mester- eller hyggespiller, og uanset om du deltager med spillere fra din forening, din arbejdsplads eller med venner. Et stævne hvor der også er plads til det sociale.

Vi afholder både en individuel- og en 2-mands holdturnering.

Turneringsform:

Alle spiller 6 serier. Der spilles 3 serier, så vil der være en pause, og efterfølgende spilles der igen 3 serier. Alle 6 serier tæller både til individuelt og par (hvis man også er tilmeldt med en makker).
Alle inddeles i rækker efter snit, som oplyses ved tilmelding. Har du ikke et snit, kontakter du blot vores aktivitetsansvarlige – og sammen finder I et snit, der passer til dig. Der oprettes et antal rækker efter deltagerantallet, så flere har en mulighed for at vinde.

Præmier:
Der er præmier i alle rækker.

Socialt samvær & forplejning

Når den sidste bowlingkugle er kastet, og den sidste kegle er talt, har du mulighed for at deltage i socialt samvær med en fællesspisning. Der vil være mulighed for at købe lidt forplejning på dagen i VordingBowl.

Forplejning der skal bestilles på forhånd:
Stegt flæsk og persillesovs. Da vi desværre ikke kan få en bindende pris her i 2022, vil I senere kunne få mulighed for at bestille. Har du tilmeldt dig inden denne mulighed opstår, så vil vi skrive til dig med den endelige mulighed. Så skriv det i kalenderen, og glæd dig. Denne del bliver også hyggelig.    

Tilmelding Se tilmeldte
  • Dato

    Lørdag den 3. juni 2023 kl. 13.00 - 17.00

    Hvis der over 32 tilmeldte, spiller vi også kl. 09:00 – 13:00. endelig spilletider oplyses efter tilmeldingsfristen

  • Tilmeldingsfrist 12. maj 2023 23:59
  • Sted

    VordingBowl, Næstvedvej 42, 4760 Vordingborg

  • Pris

    Individuel turnering: Kr. 275,- (220,-) pr. person (6 serier)
    Holdturnering: Kr. 30,- (25,-) pr. hold (NB: præmiepenge)

    Tilmeld dig senest den 3. marts, og spar min. 20 % med Early Bird-prisen i parentesen.

En del af et stort firmaidrætsfællesskab

Stævnet er en del af Firmaidræt Open – et åbent event, der i 2023 byder på en lang række idrætsstævner i hele landet, hvor lokale firmaidrætsforeninger byder dig, dine kolleger og firmaidrætsvenner velkommen. Find alle lokale events på www.firmaidraetopen.dk.

I 2024 samler vi idrætsfesten og åbner dørene til ét samlet Firmaidræt Open; Én firmaidrætsweekend i én by, der byder på en lang række idrætter – og et brag af en 3. halvleg, når vi på tværs af idrætter mødes til aftenfest med god mad, festlig musik og tårnhøj stemning.

Har du spørgsmål til tilmeldingen? Så kontakt Kathrine; hun ser frem til at hjælpe dig godt videre.

Kathrine Duus Christensen
Kathrine Duus Christensen
Administrativ medarbejder

Få nyt om Firmaidræt Open direkte i din indbakke