Tag med til et hyggeligt badmintonstævne med fokus på sammenhold, samspil – og socialt samvær. Tag en kollega, god ven eller familie med til Ringkøbing til en sjov dag med badminton.

Firmaidræt Open er et badmintonstævne for dig, uanset om du er øvet eller hyggespiller, og uanset om du deltager med spillere fra din forening, din arbejdsplads eller med venner og familie.

Vi afholder en doubleturnering i en hyggelig ramme, der både tager højde for jævnbyrdighed, spilletid og spænding.

Turneringsform:
Double i herre, dame og mix
Række for begynder/let øvede spillere
Række for rutinerede/gode spillere

Er der færre end 6 par i en kategori (herre, dame, mix) indenfor en række, forbeholder vi os retten til at slå to eller alle kategorier sammen.

Alle garanteres min. 4 kampe.

Der spilles efter gældende regler for Dansk Firmaidræt.

Præmier:
Der vil være præmier til nummer 1 i hver række/kategori.

Socialt samvær & forplejning
Der vil på dagen være mulighed for at købe mad og drikke i cafeteriet på stedet.
Læs mere

Der vil være fællesspisning med hygge og socialt samvær og præmieoverrækkelse efter dagens sidste dyst.
Efter sidste dyst er det tid til 3. halvleg. Kl. 18.00 byder ROFI på lækker ”mormormad” efter årstiden inkl. dessert for kr. 200,- per person. Der kan købes drikkevarer, kaffe mv. til rimelige priser. Skal bestilles ved tilmelding.

Overnatning
Der er masser af muligheder i Ringkøbing og omegn. Danhostel Ringkøbing med fine værelser ligger i ROFI Centret. Book gerne direkte på tlf.: 97 32 24 55. Forbehold for udsolgt.

Derudover findes en række Bed & Breakfasts, sommerhusudlejning, feriecentre og hoteller mv. i nærheden. ROFI hjælper gerne med at etablere kontakt. ROFI eller Dansk Firmaidræt har ingen medvirken i disse overnatninger udover denne henvisning. Bemærk derfor selv priser og evt. afbestillingsregler med mere.

Tilmelding Se tilmeldte
  • Dato

    Lørdag den 3. juni 2023 kl. 10.00 – 17.00

  • Tilmeldingsfrist 12. maj 2023 23:59
  • Sted

    ROFI Centret, Kirkevej 26, 6950 Ringkøbing

  • Pris

    Kr. 150,- (120,-) pr. double

    Tilmeld dig senest den 3. marts, og spar min. 20 % med Early Bird-prisen i parentesen.

En del af et stort firmaidrætsfællesskab

Stævnet er en del af Firmaidræt Open – et åbent event, der i 2023 byder på en lang række idrætsstævner i hele landet, hvor lokale firmaidrætsforeninger byder dig, dine kolleger og firmaidrætsvenner velkommen. Find alle lokale events på www.firmaidraetopen.dk.

I 2024 samler vi idrætsfesten og åbner dørene til ét samlet Firmaidræt Open; Én firmaidrætsweekend i én by, der byder på en lang række idrætter – og et brag af en 3. halvleg, når vi på tværs af idrætter mødes til aftenfest med god mad, festlig musik og tårnhøj stemning.

Ringkøbing og Omegns Firmaidræt (ROFI)

Thomas Andersen

Mail: rofi@rofi.dk
Tlf.: 61 63 07 71

Har du spørgsmål til tilmeldingen? Så kontakt Kathrine; hun ser frem til at hjælpe dig godt videre.

Kathrine Duus Christensen
Kathrine Duus Christensen
Administrativ medarbejder

Få nyt om Firmaidræt Open direkte i din indbakke