Er du vild med at tage kegler på bowlingbanen? Og har du lyst til at bruge et par hyggelige timer i bowlingens tegn sammen med passionerede bowlingspillere fra hele landet? Så tag med til den Firmaidræt Open. Et bowlingstævne for dig, uanset om du er mester- eller hyggespiller, og uanset om du deltager med spillere fra din forening, din arbejdsplads eller med venner. Alle, der er fyldt 15 år, kan deltage.

Vi afholder 2 konkurrencer i én – altså samme dag. Først afvikles Single og double, bagefter 3-mands firmahold. Det vil derved være muligt at spille med i begge turneringer!

Turneringsform:

Konkurrence: Single og double (Herre, dame, mix)

Der spilles 6 serier EU (Europæisk), (hele serien på samme bane) med baneskift efter hver serie. Man skifter en bane til højre.

Det er de samme 6 serie, der tæller i både single og double, så derfor kan du ikke deltage i double, uden at deltage i single.

Rækker
Der udbydes A – B – C – D rækker., efter snit

Herrer:
A - fra 180 og op
B - fra 150-179
C - fra 120-149
D - op til 119

Damer:
Læs mere

A - fra 170 og op
B - fra 140-169
C - fra 110-139
D - op til 109

Mix:
A - fra 180 og op
B - fra 150-179
C - fra 120-149
D - op til 119

Vi forbeholder os ret til at flytte en spiller, efter der er spillet, hvis der er tydeligt bevis for tilmelding med forkert snit.

Ved færre end 10 deltagere i en række vil de blive slået sammen med anden række (nærmeste).

I par og mix. inddeles klassificeringen på baggrund af de 2 spilleres gennemsnit.
Nye spillere, der ikke spiller regelmæssigt og derfor ikke kender sit snit, vil blive placeret i D- rækken.

Konkurrence: 3-mands firmahold

Alle garanteres min 4 serier. Der spilles kampe af 1 serie ad gangen. Pulje – ABC Pulje.

Alle 3 på holdet spiller en serie og spiller 1 fra hvert hold mødes, 2’er mødes og 3’er mødes. Hver duel er en kamp i kampen. Så en kamp kan ende 1-2/2-1 eller 3-0/0-3. Der gives 2 point for en sejr. Match score fra hver enkelt spiller noteres. Ved lighed mellem 2 hold afgøres det af indbyrdes kamp. Ved lighed mellem mere end 2 hold afgøres det af den samlede keglescore fra alle 3 spiller på holdet.

Alle hold placeres i pulje efter tilfældig fordeling, dog vil hold fra samme firma for så vidt muligt komme i forskellige puljer fra start. Vinder af pulje kommer i en A pulje der spiller om den endelige sejr. Nummer 2 fra en pulje kommer i en B pulje og spiller om sejren i B rækker etc.

Endelig inddeling og turneringsform, afhængig af antal tilmeldte hold.

Der spilles efter gældende regler for Firmaidræt Open 2021 – se dem på Århus Firma Sports’ hjemmeside: http://www.aafs.dk/idraet-og-motion/bowling/turnering/spilleregler

Præmier:

Der vil være præmier for hver 15 deltagere i en række, dog max 3 i hver gruppe.

Forplejning:
Bowlingcenteret har et godt køkken, og det vil være muligt at købe mad. 
Der vil være kaffe med et rundstykke fra morgenstunden (kl. 08.00 – 9.00) og mulighed for en buffet fra kl. 11.00 – 14.00, samt hallens normale udvalg. Maden er ikke medregnet i prisen.

Du kan også købe mad på forhånd sammen med din tilmelding til følgende priser:

- morgen komplet med Rundstykke m/pålæg og kaffe/the: Kr. 39,-
- Frokostbuffet: Kr. 89,-
Denne frokostbuffet er et lækkert udpluk af restaurant The Grills store aftenbuffet, flere slags kød, salater og kartofler.

Køkkenet i bowlingcentret har også åbent på dagen, hvor der er andre forplejningsmuligheder og priser.

Fællesspisning lørdag aften
Kombinér en masse aktivitet til Firmaidræt Open med en hyggelig lørdag aften. Her kan du tilkøbe en lækker menu, der bliver serveret i ÅFS Centret (Paludan-Müllers vej 10, 8200 Aarhus N) lørdag aften kl. 18.30.
Vi dækker fint op, og du kan reservere plads sammen med dine kolleger eller venner ved at sende en mail til bry@firmaidraet.dk.
Læs alt om aftenarrangementet her.

  • Tid

    Lørdag den 6. november 2021, kl. 09.00 - 17.00.

  • Sted

    Bowl`N´Fun
    Skanderborgvej 226
    8260 Viby

  • Pris

    Single: Kr. 260,-(210) pr. pers. + kr. 30,- per double (præmiepenge)
    (Stiller du op i single, kan du tilkøbe double-turneringen - men du kan ikke alene stille op i double, da det er de samme 6 serier, der tæller i single og double).

    Firmahold: Kr. 700,- (560) pr. hold

    (ved tilmeldingen kan du også tilkøbe forplejning - se beskrivelse i teksten).

    Prisen i parentes er vores Early Bird-pris. Tilmeld dig senest den 4. september, og spar min. 20 %

  • Tilmeldingsfrist

    17. oktober 2021

Har du spørgsmål til aktiviteten? Så er vores aktivitetsansvarlige klar til at hjælpe dig.

Har du spørgsmål til tilmeldingen? Så kontakt Nete; hun ser frem til at hjælpe dig godt videre.

Nete Lindholm
Nete Lindholm
Sekretær

Få nyt om Firmaidræt Open direkte i din indbakke