Spil badminton til Firmaidræt Open

Grib din ketsjer, og slå til fjerbolden i en kollegial og venskabelig dyst over nettet – uanset om du svinger ketsjeren mest for hyggens skyld – eller for at vinde. Alle (der er fyldt 15 år) er velkommen til Firmaidræt Open – idrætsstævnet med hyggegaranti.

Fakta om badmintonstævnet:

Single og doubler
Herre/dame/mix: mesterrækken og A, B, C, Veteran, Veteran Motionist-rækken

Rækkebeskrivelse for single og doubler

Mesterrækken:
Spillere som inden for de sidste foregående 12 måneder har været registreret som A-spillere eller højere hos Badminton Danmark.

A-rækken:
Spillere som deltager i Badminton Danmark’s turneringer i serie 3 og 4 inden for de foregående 12 måneder.

B-rækken:
Spillere som deltager i Badminton Danmark’s turneringer under serie 4 samt andre løbende turneringer inden for foreningens egne turneringer inden for de foregående 12 måneder.
Læs mere

C-rækken:
Spillere som de foregående 12 måneder ikke har deltaget i andre turneringer end foreningens egne turneringer, og som ikke strider mod reglerne i foregående.

Veteran-rækken:
Spillere, der på stævnedagen er fyldt 45 år.

Veteran Motionist-rækken:
Spillere, der på stævnedagen er fyldt 45 år.

Organisering af stævnet
Herresingler, Damesingler, Herredoubler, Damedoubler, Mixdoubler i M-A-B-C og Veteran-rækken.

Alle kampe afvikles om lørdagen kl. 10.00 – 17.00.
1. runde: Herresingler, Damesingler, og Mixdoubler afvikles samtidig.
2. runde: Herredoubler, Damedoubler afvikles samtidig.
Det betyder at du kan, og opfordres til, at tilmelde dig single eller mix samt herre- eller damedouble. Programmet laves efter at alle får kampe i begge runder. Du kan derfor ikke forvente at kunne spille både singler og mixdouble.

Regler
Der spilles efter Dansk Firmaidrætsforbunds regler, se dem her.

Turneringen afvikles som en kombination af pulje-cup og pulje-pulje alt efter hvor mange deltagere, der er.

Der spilles bedst af 3 sæt.

Der spilles uden dommere – spillerne dømmer selv.

Præmier
Der vil være præmier til vindere i alle rækker med minimum 4 deltagere.

Forplejning
Der vil være mulighed for at købe sandwich, pølser m.m. samt øl og vand, the og kaffe i cafeteriet i ÅFS Centret.

Fællesspisning lørdag aften
Kombinér en masse aktivitet til Firmaidræt Open med en hyggelig lørdag aften. Her kan du tilkøbe en lækker menu, der bliver serveret i ÅFS Centret (Paludan-Müllers vej 10, 8200 Aarhus N) lørdag aften kl. 18.30.
Vi dækker fint op, og du kan reservere plads sammen med dine kolleger eller venner ved at sende en mail til bry@firmaidraet.dk.
Læs alt om aftenarrangementet her.

  • Tid

    Lørdag den 6. november 2021 kl. 10.00 – 17.00

  • Sted

    ÅFS Centret
    Paludan-Müllers Vej 110
    8200 Aarhus N

  • Pris

    Single: Kr. 135,- (110,-).
    Doubler: Kr. 135,- (110,-) pr. par.
    Mix: Kr. 135,- (110,-) pr. par.

    Prisen i parentes er vores Early Bird-pris. Tilmeld dig senest den 4. september, og spar min. 20 %

  • Tilmeldingsfrist

    17. oktober 2021

Har du spørgsmål til aktiviteten? Så er vores aktivitetsansvarlige klar til at hjælpe dig.

Har du spørgsmål til tilmeldingen? Så kontakt Nete; hun ser frem til at hjælpe dig godt videre.

Nete Lindholm
Nete Lindholm
Sekretær

Få nyt om Firmaidræt Open direkte i din indbakke