Uanset om du er vant til at dyrke motion eller mere ser dig selv som en sofakartoffel, kan du finde masser af inspiration og værktøjer til mere bevægelse og mentale pauser på arbejdspladsen i Dit motionsunivers længere nede på siden.

Kollegamotion handler om meget mere end idræt og øvelser. Det handler i lige så høj grad om sammenhold. Når vi dyrker motion og tager mentale pauser på arbejdspladsen, rykker vi tættere sammen og får styrket relationen til vores kollegaer. 

Motion på arbejdspladsen - for alle

Dit motionsunivers har til formål at gøre dig klogere på mulighederne for firmamotion. Du kan eksempelvis finde en masse motivation i form af plakater, som kan minde dig og dine kollegaer om at huske bevægelse på arbejdspladsen. Du kan også finde gode ryste-sammen-aktiviteter i form af blandt andet quiz, test og tips. Her kan du og dine kollegaer blive klogere på, hvilken type virksomhed I er i forhold til motion på arbejdspladsen. 

Du kan også få input til aktive møder, icebreakers og komplette træningsprogrammer. Er du klar til at trække i træningstøjet? Eller vent, det behøver du faktisk slet ikke. Motion på arbejdspladsen behøver ikke at være lig med sportstøj og avancerede udstrækningsøvelser. Med kollegamotion kan alle være med. Gå på opdagelse i Dit motionsunivers og find netop de samarbejdsøvelser i idræt, ryste-sammen-aktiviteter eller inspiration til aktivitetsdag, som kan give dig og dine kollegaer mere motion i hverdagen.

Klik og hent direkte ned til din computer eller mobil. Brug værktøjerne. Der er garanti for flere high fives og flere smil sammen med dine kolleger.

Sundhedsmiljø: inspiration til motion på arbejdspladsen

Tag en timeout eller en mental pause med en mental yoga-anfører, der guider dig hele vejen.

8 tips til kollegasjov og aktive møder

Træningsprogrammer: Idræt og øvelser

Træningsvideoer: 10 minutters aktiv pause

Tips til sjove aktiviteter med bold

Ved du godt, at 55 % oplever forøget arbejdsglæde ved at dyrke motion sammen som kollegaer? Der er ingen tvivl: Motion på arbejdspladsen har mange gode effekter. Uanset om du tager trappen i stedet for elevatoren, eller du afholder en aktivitetsdag på arbejdet, tør vi godt garantere, at du kan mærke en positiv forskel.  

Hos Dansk Firmaidræt arbejder vi for at sætte Danmark i bevægelse - og det har vi faktisk gjort i mere end 75 år. Vi vil skabe de bedste løsninger og tilbud om nem og let tilgængelig firmamotion til alle. For det er netop dét, som motion på arbejdspladsen skal være; for alle.