Motion i arbejdstiden giver gladere kolleger, mindsker sygefraværet, øger trivslen og antallet af high fives i arbejdstiden.

Så få motiveret din arbejdsplads og dine kolleger til at blive en mere aktiv arbejdsplads. Inviter en af vores top-motiverede udviklingskonsulenter på besøg. De har noget på hjertet og sporttaksen fuld af idéer, inspiration, viden og værktøjer, så I kan komme i gang med at være aktive sammen med det samme.

Vi har en perlerække af motivationsudspil på hylden, som du kan vælge imellem. Der er alt ligefra en heldagsworkshop og hele aktivitetsdage over temadage med udvalgte medarbejdere til det hurtige motivationsbesøg, der kan sætte gang i en medarbejderdag.
Tjek dem ud her på siden.

Vi kæmper for et sundere Danmark i bevægelse - også i arbejdstiden

Og her er midlet kollegamotion. Kollegamotion er den samlende og inkluderende aktive pause på arbejdet, hvor vi dyrker motion og styrker sammenholdet, sindet og smilene sammen med vores kolleger på tværs af fag, jobfunktioner, afdelinger og fysisk formåen. Alle kan være med, og vi dyrker kollegamotionen – med eller uden omklædning – før, i eller efter arbejdstiden, og går fra den aktive pause med mere energi, højt humør og giver gerne hinanden en afsluttende high five.

Kollegamotion giver ganske enkelt god energi mellem kolleger. Vi rykker tættere sammen og får styrket vores indbyrdes relationer, da vi er fælles om noget aktivt, sjovt og meningsfuldt. Erfaringer og studier viser, at vi får lettere ved at tale sammen og bliver mere tilfredse medarbejdere med bedre trivsel, når vi dyrker kollegamotion sammen.

Læs mere om effekten af kollegamotion >>

Få motivation, idéer og inspiration til en mere aktiv arbejdsplads.
Kontakt Rikke Døssing.

Rikke Døssing
Rikke Døssing
Udviklingskonsulent
Ansvarsområder
Rikke er udviklingskonsulent og projektleder på projektet Flere Aktive Arbejdspladser. Derudover er Rikke ansvarlig for firmaidrættens Sundhedsambassadøruddannelse, hvor Rikke arbejder for at skabe en stærk platform af viden, værktøjer og vilje blandt ildsjæle landet over, der brænder for en sund og aktiv arbejdsplads. Rikke er desuden ansvarlig for vores motivationsudspil, hvor vi inspirerer landets arbejdspladser med peptalks, foredrag, rådgivende besøg og meget mere.