I HK Kollega-Ligaen kan du samle et hold på fem kolleger og hver uge spille CS:GO mod andre arbejdspladser, hvor der er både præmier, pokal og håneret på spil.

Uanset om I spiller med for at få nogle hyggelige stunder med kollegerne eller for at kører konkurrenterne over, så er der en plads til jer.

Hvem kan spille med i HK Kollega-Ligaen

Alle hold der tilmeldes ligaen skal repræsentere en virksomhed (organisation). Alle spillere på et hold skal være enten hel- eller deltidsansat af virksomheden. Kollegaerne skal være min. 16 år. 

Liga struktur

Pokal- og bredderækken er bygget op således, at man kan deltage i tre forskellige turneringer i løbet af sæsonen; en efterårs-, vinter og forårsturnering.

Hver turnering indebærer 5 ugers gruppespil, og op til 2 ugers slutspil. Der vil stadig være et mesterskab til sidst i sæsonen, og man indsamler point til kvalifikationen ved at vinde kampe i de tre turneringer. Pointsystem udspecificeres i reglerne ved turneringsstart.

Det betyder, at ingen hold automatisk føres over i næste turnering. Alle hold skal manuelt melde sig til hver turnering for at være sikret en plads.

Vær med i den nye sæson! Tilmeldingsfristen er den 20. oktober 2021.

Martin Fritzen
Martin Fritzen
Udviklingskonsulent