YouSee eSportligaen er for dig, der er vild med CS:GO eller League of Legends.

Dyrk sammenholdet online med dine kolleger eller studiekammerater fra hele landet. Esport skaber en god mulighed for at lære dine kolleger bedre at kende - også på tværs af landet, hvis I har flere afdelinger. I aftaler bare et tidspunkt at spille, og så er det ligegyldigt, om du sidder i Hanstholm eller København!

Firmaidrætten har to ligaer i YouSee eSportligaen:

Kollega-ligaen (CS:GO)

Studie-ligaen (CS:GO og League og Legends)

For at sikre, at alle kan være med uanset niveau, er hver liga inddelt i niveauer. Overordnet kan man vælge, om man vil spille i pokal- eller bredderækken.

I pokalrækken spilles der om point til at kunne kvalificere sig til slutspillet (DM) i slutningen af sæsonen. Her mødes de bedste hold fra hver liga i et nationalt slutspil, hvor den officielle danmarksmester kåres i hvert spil.

I bredderækken spilles der ikke om point, men turneringsstrukturen ligner pokalrækken med 2 ugentlige kampe, hvor man kan teste sine evner mod andre ligesindede.

YouSee eSportligaen er et stærkt samarbejde mellem YouSee, DGI, Ungdomsringen og Dansk Firmaidrætsforbund. Formålet er at gøre esport til en stor og velorganiseret sportsgren, hvor fællesskabet og foreningslivet er i fokus. 

Læs mere og tilmeld dig YouSee eSportligaen

YouSee eSportligaen sæson 3

Spil med i den nye sæson med dine kolleger eller studiekammerater. Oplev et unik sammenhold fysisk som online.

I Kollega-ligaen kan I spille CS:GO

I Studie-ligaen kan I spille CS:GO og League og Legends.

Kodeks for eSport

Esport skaber på linje med andre sportsgrene fællesskaber, gode oplevelser og sammenhold. Sammen med eSport Danmark, DGI og Ungdomsringen og med opbakning fra Center for Ludomani og Antidoping Danmark har vi lanceret Esport Etisk Kodeks. Det er en frivillig mærkningsordning, og meningen er klar: Tilslutter man sig kodekset sender man som klub og forening et stærkt signal om viljen til at skabe tryghed og gennemsigtighed overfor forældre, seriøsitet overfor spillerne og troværdighed overfor esports-miljøet.

Med dette etiske kodeks ønsker vi at skabe et sundt og trygt miljø for esporten herhjemme. Kodeksets anbefalinger er rettet mod bestyrelser, ledere, pædagoger, trænere og event-arrangører i esportens verden. 

Læs kodekset her.
Hent plakaten "Spilleregler for esport" her.

Martin Vibe Schouw
Martin Vibe Schouw
Udviklingskonsulent (esport)