• Idræt og motion
  • Arrangementer og stævner
  • Sundhed på arbejdspladsen
  • Foreningsnet

Printvenlig Tip en ven

Uddannelse til sundhedsambassadør

Hvis du ønsker dig noget, som du aldrig før har haft, må du gøre noget, du aldrig før har gjort.

En sund arbejdsplads er centralt i forhold til at skabe høj medarbejdertilfredshed, lavt sygefravær, og et godt image for virksomheden. Ønsker man en sund arbejdsplads er det afgørende med sundhedsambassadører, der kan motivere kollegaer til deltagelse i sundhedstiltag, igangsætte og udvikle aktiviteter samt holde fingeren på pulsen med medarbejdernes ønsker og behov. Firmaidrættens populære sundhedsambassadøruddannelse udvikler medarbejdernes kompetencer i forhold til disse opgaver. Uddannelsen har været afviklet med stor succes gennem de seneste 5 år.

Målgruppe
Uddannelsen henvender sig til medarbejdere fra alle typer arbejdspladser og organisationsniveauer, som har interesse i sundhedsfremme på arbejdspladsen og som skal varetage konkrete sundheds-fremmende opgaver i dagligdagen. Uanset om du har arbejdet med sundhed på arbejde gennem flere år, eller det er ganske nyt for dig, er der masser at lære og ny inspiration at hente på uddannelsen.

Uddannelser - valgmuligheder

Vi tilbyder 4 forskellige muligheder for sundhedsambassadør-uddannelser.

1. Sundhedsambassadør-uddannelse, Modu1 1 (1 dag)

Her får du bl.a. viden om kost, motion og livsstil samt konkrete ideer og inspiration til sundhedsfremme på arbejdspladsen i form af vores "Værktøjskasse". Desuden får du ideer fra de øvrige deltagere samt rådgivning af vores dygtige konsulenter i at igangsætte en sund handleplan på din arbejdsplads.

Læs mere og tilmeld dig modul 1 forløb
14.september 2010 Nyborg

2. Sundhedsambassadør-uddannelse, Modu1 2 (1 dag)

Denne uddannelse bygger videre på Modul 1, og giver dig viden og metoder til de mest afgørende elementer af sundhedsarbejdet, nemlig motivation og kommunikation. Yderligere diskuteres emner som sundhedsambassadørens rolle, sundhedsledelse samt etiske dilemmaer i sundhedsarbejdet. Desuden samles der op på deltagernes erfaring siden Modul 1 og der arbejdes videre med deltagernes egne handleplaner og ideer.

Læs mere og tilmeld dig modul 2 forløb
16.november 2010 Nyborg

3. Sundhedsambassadør-uddannelse, internt hold på virksomheden (1 eller 2 dage)

For virksomheden, der ønsker at uddanne eget internt hold af sundhedsambassadører - f.eks. fra forskellige afdelinger, medarbejdergrupper eller geografiske enheder. Kan gennemføres som en 1- eller 2 dages uddannelse for mellem 10-25 deltagere. Vi tilpasser uddannelsen efter virksomhedens behov og forudsætninger for sundhedsfremme på arbejdspladsen. Emner der behandles på uddannelsen er bl.a. viden om kost og motion, inspiration til sundhedstiltag på arbejde, kommunikation, motivation, ambassadørens rolle, organisering af sundhedsarbejdet samt idéudvikling/igangsætning af konkrete tiltag på virksomheden.

Læs mere og kontakt os for booking af internt kursus

4. Sundhedsambassadør-uddannelse integreret i virksomhedens SundhedsCertificering®

Sundhedsambassadøruddannelsen kan indgå i en "SundhedsCertificering®" af virksomheden. Uddannelsen foregår her som et 3 x 4 timers forløb - fordelt over 6-12 måneder. Læs mere om forløbet i SundhedsCertificering®.

 

Kontakt

Rikke Døssing
Sundhedskonsulent
Tlf: 65 31 65 60
Mail: rikke@firmaidraet.dk

Produktiviteten

50 procent af lederne kan bekræfte at sundhedsordninger øger produktiviteten

Ledernes Hovedorganisation