Vitaminer er livsnødvendige for, at kroppens funktioner kan
forløbe normalt. Langt de fleste vitaminer kan kroppen selv danne,
dog ikke i tilstrækkelig mængde, og må derfor tilføres med kosten.
Der findes i alt 13 vitaminer og vi har brug for dem alle i større
eller mindre mængder. Det er meget små mængder af vitaminer vi skal
have. Behovet varierer fra nogle få mikrogram (µg) til adskillige
milligram (mg).
Vitaminer opdeles i fedtopløselige og vandopløselige
vitaminer.
Fedtopløselige vitaminer
De fedtopløselige vitaminer er som navnet siger opløselige i
fedtstoffer. Det vil sige, at de følger kostens fedtstoffer. Hvis
der ikke er fedtstoffer tilstede i kosten sker der altså ingen
optagelse af de fedtopløselige vitaminer i kroppen. De kan
deponeres i kroppen og findes hovedsageligt i leveren og en daglig
tilførsel er derfor ikke nødvendig. De fedtopløselige vitaminer er
vitamin A, D, E, K
Vandopløselige vitaminer
De vandopløselige vitaminer er som navnet siger opløselige i
vand. De optages nemt sammen med det vand der optages i kroppen og
udskilles igennem urinen. De vandopløselige vitaminer findes kun i
forholdsvis små depoter i kroppen og der kræves derfor en daglig
tilførsel af disse. De vandopløselige vitaminer er de 8 B-
vitaminer og vitamin C
Ved at få dækket sit daglige energibehov og herudover spise en
sund og varieret kost efter de 8 kostråd vil behovet for vitaminer
i de fleste tilfælde blive dækket.