Hvilken rolle spiller protein for kroppen ?
Proteiner er kroppens byggesten og indgår i opbygningen af
bindevæv, celler, hår, brusk m.v. Herudover indgår det i
funktionelle processer som enzymer, hormoner, transportproteiner og
immunforsvar. Proteiner består af forskellige aminosyrer. Nogle af
disse aminosyrer kan kroppen ikke selv danne og det er derfor
nødvendigt, at de bliver tilført med kosten idet de er nødvendige
for dannelsen af en række livsnødvendige proteiner. 1 gram protein
indeholder 17 kJ
Proteinbehovet er 0,8 gram pr. kg legemsvægt
Eksempel: Hvis en person vejer 75 kg vil proteinbehovet være:
0,8 gram protein x 75 kg = 60 gram protein pr. dag Det anbefales,
at protein udgør 10-20 % af kosten.
Der findes både proteiner i animalske og vegetabilske produkter.
Kroppen er dog bedst til at omsætte de proteiner der kommer fra de
animalske produkter.
Kilder til protein. Animalsk oksekød, svinekød, fjerkræ, æg og
mejeriprodukter. Vegetabilske bælgfrugter, frø, nødder,
linser, kerner, pasta, ris, brød, bønnespirer, grønne bønner.