Folketinget vedtog d. 16. juni 2005 en lov der forpligtiger alle
idrætsforeninger til at indhente børneattester ved ansættelser af
trænere, instruktører og holdledere, som har direkte og vedvarende
kontakt med børn under 15 år.
Børneattesten indeholder oplysninger om en eller flere af
følgende typer af straffeovertrædelser:
* Incest, samleje eller anden kønslig omgang med børn under 15
år
* Udbredelse eller besiddelse af børnepornografi
* Blufærdighedskrænkelse over for børn under 15 år
Børneattesten indhentes ved henvendelse til Det Centrale
Kriminalregister. Oplysningerne er fortrolige og underlagt
tavshedspligt og omgang og opbevaring af de indhentede oplysninger
bør behandles herefter.
Forebyggelse
Overgreb på børn er en yderst alvorlig sag. Forebyggelse på
området er derfor nødvendigt. Det er vigtigt, at foreninger der har
børn blandt deres medlemmer indfører en konsekvent politik på
området. Firmaidrætten anbefaler, at der laves et sæt spilleregler
for samværet mellem børn og voksne og at der skabes en åben debat
om emnet i foreningen.
Har foreningen ikke retningslinjer for området anbefales det, at
generel sund fornuft råder for omgangen mellem børn og
voksne.
Udarbejdelse af politik og leveregler kan ske i samarbejde med
firmaidrættens lokale foreningskonsulent.
Hvis mistanken opstår
Ubegrundet mistanke om overgreb kan få uoverskuelige
professionelle og menneskelige konsekvenser for de berørte. Det er
derfor et område der kræver varsomhed.
En mistanke bør bygge på konkrete iagttagelser, det vil sige ting
man har set, eller som barnet eller børnene har fortalt. Er
mistanken begrundet skal sagen overdrages til de sociale
myndigheder og der skal indgives en anmeldelse til politiet.
Der er desuden underretningspligt til firmaidrætten tilfælde af en
person i foreningen tiltales eller dømmes for seksuelle overgreb
mod børn. Ligeledes skal firmaidrætten underrettes hvis det
konstateres, at en person tidligere er dømt for sådanne
overgreb.
Dansk Firmaidrætsforbund
Storebæltsvej 11
5800 Nyborg
Peder Trolle
Tlf: 36 35 10 00
Børns Vilkår - for voksne om børn
(forældre, trænere, familie m.fl.)
www.bvdk.dk
Børns Vilkår - for børn og unge
Tlf. 35 55 55 55
www.boernenettet.dk
(lukket chatrum hvor man kan chatte med voksne rådgivere)
Det Centrale Kriminalregister
Rigspolitichefen Afd. D
Kriminalregistret
Straffeattestsektionen
Postboks 93
2650 Hvidovre
Tlf. 36 48 14 88 lokal 5990