Hvorfor ligestillingspolitik i Dansk Firmaidrætsforbund?
For at få et bedre og bredere rekrutteringsgrundlag i Dansk
Firmaidrætsforbund
Vi har som organisation en særlig demokratisk forpligtelse til at
nå og afspejle alle i det danske samfund
Dansk Firmaidrætsforbund ønsker at fremme kvinders muligheder
for indflydelse og medbestemmelse i fremtidens firmaidrætsforening
og -forbund. Dansk Firmaidrætsforbund ønsker at arbejde efter
visionen
Den Centrale Ledelse i Dansk Firmaidrætsforbund tilstræber en
ligelig repræsentation af begge køn.
Dansk Firmaidrætsforbunds ligestillingspolitik for mænd og
kvinder:
Dansk Firmaidrætsforbund forstår ligestilling som lige muligheder
og lige rettigheder uanset køn. Det centrale er, at køn i sig selv
- og de forestillinger og forventninger, der knytter sig til det at
være mand og kvinde - ikke forhindrer frivillige i at vælge og
realisere den karriere, de ønsker og har potentiale til.
Ligestilling handler om, at skabe muligheder for, gøre brug af og
udvikle den enkelte frivilliges individuelle kvaliteter og styrker,
så alle sikres et godt arbejdsmiljø og et udviklende arbejde.
Ligestilling handler om ligeløn, lige adgang til ledelsesposter,
hensyn til de frivilliges forskellige behov mm.
Derfor mener Dansk Firmaidrætsforbund:
- At arbejde med ligestilling handler om at skabe arbejdsvilkår
gennem tiltag og handleplaner, hvor kvinder og mænd har lige
muligheder for at udvikle deres kvaliteter og evner.
- At ligestilling er, at mænd og kvinder har samme muligheder og
forudsætninger for at vælge - ikke at de vælger ens.
- At mænd og kvinder skal have lige muligheder for adgang til
lederposter, uddannelse og arbejdsvilkår i øvrigt.
- At kulturen tilgodeser, at både kvinder og mænd med lyst og
kompetencer til ledelse får mulighed for at besætte ledende
stillinger.
- At lige vilkår for lige indsats er et ufravigeligt krav.
Vedtaget på Styrelsesmøde den 5. september.