Som repræsentant for Dansk Firmaidrætsforbund forventes det, at
du:
- varetager forbundets tarv.
- er bekendt med forbundets opbygning, vedtægter og
retningslinier samt efterlever disse.
- gennem indsigt i forbundets forhold at medvirke til at sikre en
god information og et godt samarbejde mellem alle med tilknytning
til forbundet.
- optræder som rollemodel for foreningsledere og medlemmer.
- optræder værdigt og soigneret i overensstemmelse med forbundets
værdier.
- har et fornuftigt forhold til indtagelse af alkohol.
- informerer forbundet hvis du får mistanke om pædofili eller
doping.
- opfører dig som et respektabelt medlem af det danske samfund og
som sådan medvirker til, at love og sædvaner overholdes.
- respekterer medlemmernes ret til at dyrke firmaidræt, uanset
race, religion eller politiske anskuelser, køn, seksuel observans
og fysisk eller psykisk formåen (handicappet).
- optræder upolitisk i sager der ikke er af idrætspolitisk
karakter.
- udviser respekt for andre idrætsforbund, offentlige myndigheder
og andre samarbejdspartnere.
- anerkender og respekterer andres viden og kompetencer.
- er bevidst om at du anvender offentlige midler, når du
disponerer på forbundets vegne.
- forstår balancen mellem at yde og at nyde, og udviser mådehold,
hvis du bespiser dig selv og andre.
- aktivt vil hindre misbrug af forbundsmidler.