Vestfyns Firmaidræt slår i juni måned endnu et slag for
løbemotionen og byder de vestfynske motionister velkommen til
Sparekassen Faaborg løbet søndag den 3. juni kl. 14.00. Der er tale
om et motionsløb, hvor man kan vælge mellem to distancer på hhv. 5
km løb eller gang samt 10 km løb. Sparekassen Faaborg løbet
afvikles på en flot natur-rute omkring Torø Huse, hvor deltagerne
belønnes med havudsigt næsten hele vejen rundt på turen.
Sparekassen Faaborg løbet har start og mål ved Torø Huse
Forsamlingshus, på adressen Drejet 7, Torø Huse, 5610 Assens.
Tilmelding sker på www.vestfynsfirmaidræt.dk eller ved fremmøde på
selve løbsdagen (ekstra gebyr på 10 kr.). Lodtrækningspræmier,
diplomer og frugt bliver overrakt, når alle deltagere er kommet
over målstregen.
Læs mere om løbet