• Idræt og motion
  • Arrangementer og stævner
  • Sundhed på arbejdspladsen
  • Foreningsnet

Puljen til regionalt virke - seniorsportsområdet

Printvenlig Tip en ven
Af Kirsten Mikkelsen Dato: 16-11-2010

Få tilskud til regionale træf, idrætsstævner og seminarer på seniorsportsområdet

Puljen til regionalt virke er rettet mod seniorsportsforeningerne i Dansk Firmaidrætsforbund (8 regioner), og der gives kun tilskud, hvis det er aktiviteter for medlemsforeninger i Dansk Firmaidrætsforbund.

Den regionale pulje giver støtte til:

  • Regionale træf (I alt 4 træf op til kr. 10.000´pr. træf)

Et regionalt træf er en aktivitetsdag for regionens seniorsportsforeninger, hvor mindst 4 forskellige idrætsgrene indgår i dagens program.

  • Regionale idrætsstævner mellem seniorsportsforeninger (I alt 8 stk. á op til kr. 1.250 fordelt på 8 regioner)

Et regionalt idrætsstævne er et stævne i en idræt, hvor der konkurreres og hvor der maximalt kan ydes et tilskud på 1.250,- pr. stævne.

For at der kan ydes støtte skal:

  • Hele regionens seniorsportsforeninger indbydes.
  • Budget for afholdelse af regionale træf og regionale idrætsstævner fremsendes forbundskontoret senest 1 mdr. før afholdelse.

Pengene udbetales først efter modtagelse af deltagerliste og et endeligt regnskab for aktiviteten.

Den økonomiske ramme i den regionale pulje i 2010 og 2011 er på kr. 50.000,-

Der gives ikke støtte til: Forplejning, overnatning og kørsel.

Seniorsportsforeninger og regional mødevirksomhed

Der ydes ikke tilskud til almindelig mødevirksomhed og erfaringsudveksling mellem foreningerne, men hver region bør i fremtiden gennemføre et seminar, hvor tilskud gives efter følgende principper.

Seminarer - godkendes af foreningskonsulenterne eller idrætskonsulenten for seniorsportsområdet:

Seminarer er møder, der afvikles af foreninger, landsforeninger, organisationer og forbund, hvor der bearbejdes interne problemstillinger relevante for og udvalgt i samarbejde med forbundets konsulenttjeneste.

Ansøgningsskema indsendes senest 8 dage før seminarets afholdelse til idrætskonsulenten for området, som godkender/afviser ansøgningen.

Der stilles krav om mindst tre undervisningstimer, minimum 8 deltagere. Der skal være egnede undervisningsfaciliteter til rådighed. Der ydes kun tilskud til seminarer i Dansk firmaidræts regi.

Tilskud til 3-timers seminar udgør 100 kr. pr. deltager.

Tilskud til 6-timers seminar udgør 200 kr. pr. deltager.

Tilskud til 9-timers seminar udgør 400 kr. pr. deltager.

Der er mulighed for at yde tilskud til ekstern foredragsholder med 75 % af udgiften, dog max. 2000 kr. Tilskud til seminardeltagere ydes kun til personer, der varetager et frivilligt lederarbejde i forbundets organer.