Turneringen fløjtes i gang kl. 10.00, og 40 hold fra hele
landsdelen er klar til kamp, når og Syd- og Sønderjyllands bedste
firmafodboldhold skal findes. De skal forsøge at vriste titlen fra
de forsvarende mestre fra Syd- og Sønderjyllands Politi, der
stiller i stærkeste opstilling med bl.a. Louise Svennesen, der
spiller på Varde IFs 1. divisionshold.
Fodbold-koryfæerne på banen
Esbjerg forenede Boldklubber (EfB) tropper op med blandt
andre cheftræner Jess Thorup, Michael "Mex" Pedersen og Niels Erik
Søndergaard på holdet som tilsammen har spillet 974
førsteholdskampe, og i ryggen har de EfB Cheerleaders, der vil give
opvisning i hallen kl. 15.40 om eftermiddagen. Et par
førsteholdsspillere fra EfB har også lovet at kigge forbi for at
bakke op og skrive autografer.
Dørene i EFI-hallerne åbnes klokken 10.00, og det hele
kulminerer med finalen kort før klokken 17.00. Der er gratis adgang
for alle, og der vil hele dagen være konkurrencer for både børn og
voksne. Blandt andet kan man vinde en DAB-Radio ved at gætte på,
hvor mange skridt DR Syd's holdkaptajn Anne-Marie Lindholm går og
løber i og mellem kampene.
Man kan også gratis prøve kræfter med riffelskydning, kegler og
zumba i EFI-Hallerne. Dørene åbner klokken 10.00, og det hele
kulminerer med finalen kort før klokken 17.00.
P4 Syd og P4 Esbjerg sender live fra stævnet fra klokken
15.00-17.00.