Foto: Mette Johnsen
Printvenlig
Tip en ven
Nye ambassadører på vej
Firmaidrættens uddannelse til
Sundhedsambassadør oplever stor efterspørgsel,
og melder alt udsolgt til uddannelsen den 4. marts.
En række danske arbejdspladser vil i fremtiden få en masse
kreative og motiverende idéer til sundhedstiltag. Firmaidrætten
sørger nemlig for at 19 kursister den 4. marts bliver
sundhedsambassadører, og dermed får et solidt kendskab til en række
værktøjer og principper om sunde vaner og sunde holdninger på
arbejdspladsen.
Afdelingsleder Bo Isaksen er glad for den store tilslutning til
uddannelsen.
"Uddannelsen til sundhedsambassadør er tradtionelt meget
efterspurgt, og denne gang, har det været nødvendigt at oprette en
venteliste, da kurset ret hurtigt blev overtegnet. Den store
efterspørgsel ligger helt i tråd med udviklingen på
sundhedsområdet. Mange virksomheder ønsker at opkvalificere
udvalgte medarbejdere som kulturbærere eller ambassadører for
sundheden på de mange forskellige niveauer der ligger i det. En
Sundhedsambassadør er i stand til at organisere sundhedsarbejdet på
vedkommendes arbejdsplads, og investeringen i den ene medarbejder
er typisk noget mange får glæde af på arbejdspladsen. "
Selv om kurset denne gang er overtegnet, mener Bo Isaksen ikke der
er grund til fortvivlelse, der er nye kurser på programmet. "Vi har
i dag åbnet for tilmeldingen til det næste kursus, som vil foregå i
firmaidrættens lokaler i København. Vi håber at der også her, vil
være en masse virksomheder, organisationer og enkeltpersoner der
får øjnene op for det gode tilbud, " slutter Bo Isaksen.
Om uddannelsen
Under hele uddannelsen arbejdes der mod at motivere deltagerne til
at sætte aktiviteter i gang på deres egen arbejdsplads. Uddannelsen
veksler mellem teoretiske oplæg med diskussioner og praktiske
øvelser.
Læs
mere om Sundhedsambassadøruddannelsen