• Idræt og motion
  • Arrangementer og stævner
  • Sundhed på arbejdspladsen
  • Foreningsnet

Elever skal være aktive fra dag ét

Lærerne på Syddansk Erhvervsskole på Petersmindevej i Odense startede efter ferien på et kursus med Dansk Firmaidrætsforbund d. 26. juli 2011 - nu er det elevernes tur til at være aktive.
Foto: Kir Klysner Abonnér Printvenlig Tip en ven
Af Kir Klysner, journalist Dato: 03-08-2011

Alle lærerne på transport- og logistiklinjen på Syddansk Erhvervsskole i Odense har været på kursus i icebreakere d. 26. juli 2011. Dansk Firmaidrætsforbund har lavet et bibliotek af aktiviteter, som lærerne kan bruge i timerne. Efter sommerferien skal alle eleverne prøve de nye aktiviteter. Projektet er et led i Dansk Firmaidrætsforbund nye satsning målrettet alle landets erhvervsskoler.

Sundhed på erhvervsskolerne

Dansk Firmaidrætsforbund har i 2011 indledt et projekt målrettet alle landets erhvervsskole, som f.eks. tilbydes forskellige kurser, motions-events og vejledning i sund kost for lærere og elever.

Skolerne tilbydes et medlemsskab en af Dansk Firmaidrætsforbunds lokale foreninger, hvor de bl.a. kan få adgang til faciliteter og mulighed for dyrke flere aktiviteter.

Projektet er indtil videre programsat på otte erhvervsskoler - heriblandt Syddansk Erhvervsskole på Petersmindevej i Odense - i efteråret 2011.

Hvis du vil vide mere om projektet, så kontakt afdelingsleder Bo Isaksen i Dansk Firmaidrætsforbund.

-I kender sikkert alt til himmelvendte øjne, når I vil sætte noget nyt i gang, siger Rikke Line Walter Jensen, som er sundhedskonsulent i Dansk Firmaidrætsforbund og kursusleder for lærerne fra afdelingen for transport og logistik på Syddansk Erhvervsskole i Odense, som er på kursus i de såkaldte icebreakere. 

Skolen har købt en kasse med mange forskellige aktiviteter, som kan bruges i pauserne og som afbræk i timerne. Nu er de i gang med at lære de nye aktiviteter at kende, så de kan bruge dem sammen med eleverne efter ferien. 

Uden løftede pegefingre
I kassen er der bl.a. forskellige lege, hvor man skal bygge tårn, løbe efter bogstaver og danne et fælles ord, stjæle klemmer fra hinandens tøj og et spil, hvor man skal skyde til hinanden med noget, der allermest ligner en stor hagesmæk.  

- Hvis man vil have alle med, så skal det være sjovt at få motion, og det skal foregå uden løftede pegefingre, fortsætter Rikke Line Walter Jensen og understreger, at der selvfølgelig stadig kan være nogen, der ikke vil være med - de må bare ikke fylde for meget.

- Det er ikke sådan at eleverne går fra at være inaktive til at være superaktive på rekordtid. Bare det at rykke dem, så de kan se, at andre kan have det sjovt med at lave disse aktiviteter, er også en sejr.

Lærerne er klar
En af dem, der lytter, til hvad sundhedskonsulenten fra Dansk Firmaidrætsforbund har at sige, er tidligere chauffør og nu faglærer på Syddansk Erhvervsskole Peter Havndrup Larsen. Han har planlagt, at han vil bruge som teambuilding for de nye hold, der starter efter ferien.

-Jeg har mange forskellige elevtyper, og nogen af dem oplever mange nederlag. Ved at bruge disse aktiviteter kan jeg få taberne til at føle sig som vindere på en anden måde - nemlig med sundhed, siger Peter Havndrup Larsen og fortsætter.
- De kan i hvert fald få mulighed for at vinde over mig.

Den usunde livsstil kender han fra sig selv, for i sin tid som chauffør blev det til mange timer i sædet og måske junkfood i frokostpausen.

-Jeg vil gerne bruge mig selv som eksempel, hvis det kan hjælpe de unge.

Aktiv i løbet af skoledagen
Afdelingen for transport og logistik på Syddansk Erhvervsskole i Odense er en af otte skoler, der starter sundhedsprojekter op i tæt samarbejde med Dansk Firmaidrætsforbund i efteråret 2011.

På skolen har de selv sat gang i bl.a. løbetræning og boldspil.

-Det sidste års tid har vi fokuseret mere og mere på sundhed. Vi har f.eks. indført idræt på grundforløbet. Men vi har haft et ønske om at udbrede det løbende til skoledagen, og det er nu muligt med disse aktivitetskasser, som lærerne nemt kan gå ned og hente, siger afdelingsleder Erik Viggo Hansen.

Fotos

Antal: 31

Firmaidrættens nyhedsbrev

Kontakt

Bo Isaksen
Afdelingsleder Motion på Arbejdspladsen
Tlf: 65316560
Mail: bo@firmaidraet.dk