• Idræt og motion
  • Arrangementer og stævner
  • Sundhed på arbejdspladsen
  • Foreningsnet

Elever får øjnene op for sundhed

Med fuldebrillerne til Sundhedseksperimentariet er eleverne umiddelbart godt bedugget, men det skal gerne være en øjenåbner ...
Foto: Michael Bo Rasmussen Abonnér Printvenlig Tip en ven

De første 10.000 erhvervsskoleelever har nu været igennem Dansk Firmaidrætsforbunds projekt, men det er dog ikke alle, der hopper direkte ud i at "tjene" til flødebollerne.

Om projektet: Sund hverdag på erhvervsskolerne

Tech College Aalborg er pilotprojekt i et landsdækkende sundhedsprojekt for at skabe mere sundhed blandt landets mere end 100.000 erhvervsskoleelever.

Fire måneder inden i projektperioden har projektet omfattet de første 10.000 elever på erhvervsskolerne.

Projektet er et samarbejde mellem Dansk Firmaidrætsforbund og Erhvervsskolernes
Elev-Organisation, EEO og støttes af Nordea-fonden.

Læs mere på www.firmaidraet.dk/erhvervsskoler

-Er der nogen, der vil have en flødebolle? Som på enhver anden skole er der mange der råber "ja", da spørgsmålet lyder på erhvervsskolen, Tech College Aalborg.

-Så skal I hoppe 12 minutter i trampolinen.

Den udfordring bliver stillet af Merete Spangsberg Nielsen, projektleder for Dansk Firmaidrætsforbunds sundhedsprojekt på erhvervsskolerne. Men af de 800 elever på Tech College Aalborg, som deltager i sundhedseksperimentariet, er der under en håndfuld, som tager udfordringen op over de to skoledage, eksperimentariet strækker sig over. Til gengæld er der mange, der får øjnene op for, hvor meget fedt og sukker, der er i det, de spiser og får målt lungefunktion, fedtprocent, tester reflekser og balance med fuldebriller.

-Vi kigger jo aldrig bag på kakaomælken eller tænker over, hvor meget fedt der er i en burger på McDonald´s. Her kan du se, hvad der sker  med din krop, hvis du ikke dyrker motion og spiser sundt, siger 19-årige Jovan Lundfald, som læser til elektriker på Tech College Aalborg.

Lærerne skubber på
For et år begyndte skolen at sætte fokus på sund kost, og nu vil skolen gerne gøre mere for at motivere eleverne til en sundere livsstil. Det gør de bl.a. ved at lave aktivitetsdag og indføre motion i timerne med firmaidrættens "aktiviteket".

-Det handler selvfølgelig om at give eleverne en mulighed for at få en bedre livsstil, men det handler ligeså meget om at skabe relationer mellem eleverne. Det er rigtig godt med et afbræk fra undervisningen, hvor de kan få nogle gode grin sammen, siger uddannelseschef, Ole Ervolder.

Lærergruppen på skolen er blevet uddannet i forskellige bevægelseslege og teambuildingøvelser.

-Jeg vil gerne som lærer stå og skubbe på, for spørgsmålet er, om de unge har opbakning derhjemme. Det handler for mig om at have nogle glade unge mennesker, som er motiverede til at modtage undervisningen, siger John Bonde, lærer på technology bl.a. elteori.

Indsatsen bemærkes
18-årige Rikke Echwald, som læser på karrierelinjen på Autocollege på Tech College Aalborg, er en af dem, der er klar til skolens nye sunde stil efter at have besøgt sundhedseksperimentariet.

-Man ved det jo et eller andet sted godt, så det er lidt irriterende, men også meget godt at blive mindet om det, og jeg synes, det er fint, at skolen hjælper os med at ha' det sundt.

I Aalborg Kommune har man bemærket skolens og firmaidrættens indsats.

-Vi taler rigtig meget om at være sund, men når man så skal gøre noget ved det, så kan det være svært. Det er fedt, at man her på Tech College gør det let at være sund, og jeg er rigtig glad for at se at Aalborg Firmaidræt bakker op om det, siger rådmand for Sundhed og Bæredygtig Udvikling i Aalborg Kommune, Thomas Kastrup-Larsen.  

Fotos

Antal: 17

Tilmeld dig MailMotion

Få daglige motionsøvelser direkte i din mailboks.
Læs om
MailMotion

Tilmeld Nyhedsbrev