1. IA'ernes rolle og rettigheder
- Den idrætsansvarlige er valgt til varetagelse af en specifik
DM-idrætsgren.
- Den idrætsansvarlige vælges på idrætsmødet og vælges for to (2)
år ad gangen på ulige år.
- Som idrætsansvarlig har man møde- og taleret til forbundets
stormøder (Repræsentantskabsmøder, formandsmøder og lign).
- Hvis en idrætsansvarlig fratræder i utide udpeger/konstituerer
Idræt & Motion en ny idrætsansvarlig indtil førstkommende
idrætsmøde.
- Den idrætsansvarliges rejse-, opholds-, telefon- og
portoudgifter godtgøres i henhold til gældende retningslinier. Alle
bilag skal underskrives.
-
Se de
Idrætsansvarlige her
2. Profil
- Kendskab til firmaidræt' organisation og opfylder
firmaidrættens' normer for en god leder
- Faglig dygtig inden for sit funktionsområde især indgående
kendskab til spille- og turneringsregler
- Gode samarbejdsevner og villig til at bruge dem
- Opsøgende og serviceminded
- Kendskab til IT på brugerniveau (eks.vis Office, SuperNova og
internet)
- Man skal påregne en del aften- og weekendaktiviteter
3. Ansvar
- Den idrætsansvarlige skal medvirke til at styrelsens
overordnede mål- og indsatsområder kan gennemføres.
- Den idrætsansvarlige varetager - under ansvar over for Idræt
& Motion - hver sin idrætsgren på DM programmet.
4. Opgaver (eks):
- På foranledning af den arrangerende forening at medvirke ved
planlægning og afvikling af DM stævner efter gældende
retningslinier - herunder brug af supervisorer.
- Deltage som jurymedlem ved DM stævner i den pågældende
idrætsgren.
- I samarbejde med konsulentgruppen at udarbejde budget for
idrætsgrenen.
- Ansvarlig for at erfaringer i forbindelse med afviklede
DM-stævner skriftlig videreformidles til henholdsvis Idræt &
Motion samt Idræts- & Motionsafdelingen.
- Rådgive og vejlede i idrætslige spørgsmål overfor foreninger,
kredse, landsforeninger, organisationer og forbund i samarbejde med
konsulentgruppen.
- Sørge for at generelle bestemmelser, spille- og
turneringsregler løbende udvikles og ajourføres. Ansvarlig for i
samarbejde med konsulentgruppen at ajourføre materiale i
forbindelse med ændringer i generelle bestemmelser, spille- og
turneringsregler samt udvikling af kurser og kursusmaterialer.
- Være forbundets repræsentant i idrætslige spørgsmål over for
andre organisationer på sammenligneligt niveau.
- I samarbejde med konsulentgruppen arrangere samt være mødeleder
på idrætsmødet.
- Udfærdige skriftlig beretning til idrætsmødet indeholdende
beretning for de forgangne 2 år samt visioner og evt. tiltag for de
kommende 2 år.
- Foretage indstilling til Idræt & Motion om karantæner.
- Rådgive i forbindelse med udarbejdelse af præmieoverslag i
samarbejde med konsulentgruppen.
5. Ledsagerprincipper
- IA inviteres med ledsager til Rep.møde (ulige år)
- IA'er inviteres med til IM ledsagertur. (lige år)
- Ønsker IA at have ledsager med til DM er det for egen eller
arrangørs regning.
6. Budgetlægning af IA relaterede opgaver
- Programplanlægningsmøde
- IA udgifter i forbindelse med afvikling af DM-stævne
- Møder med samarbejdende organisationer (DBU, DHF, DDS, DAI
m.fl.)
- Ønsker om interne IA møder i samarbejde med konsulentgruppen
(Eks. boldspillene)
- Uddannelsesønsker
- Budgettet tilsendes den for idrætten ansvarlige
konsulent.
Øvrige udgifter skal påføres den aktivitet som har besluttet at
gøre brug af IA'erens tilstedeværelse. Som eks. Kan nævnes
stormøder, møder med IM, IM ledsagerweekend, boldspilsfestivaler
mm.
I denne forbindelse skal der kraftigt opfordres til at fremme
samkørsel.
7. DM budgetlægning
- DM budgettet fremsendes af den arrangerende forening til
konsulentgruppen.
- Har foreningen og konsulentgruppen behov for hjælp til
udarbejdelse af budget kontaktes IAeren
- Endeligt budget fremsendes til sekretariatet i DFIF som
koordinerer det samlede DM budget, som efterfølgende godkendes i
Idræt & Motion.
8. Handleplan
- Idræt & Motion udarbejder deadlines for materiale til
- Budget DM stævne
- Tilmeldingsfrister
- Reminder- og opfølgningspolitik
- Lokal foreningsstof til DM-program
- Stævneprogram
Deadlines skal i fremtiden overholdes.
9. EDB hjælp til DM
- Forbundet modtager i fremtiden samtlige stævnetilmeldinger
elektronisk og sikrer om nødvendigt at de bliver indtastet.
IM-afdelingen yder om nødvendigt hjælp til den elektroniske
indtastning.
- Foreningen er ansvarlig for at det nødvendige PC udstyr er til
rådighed før og under stævnet.
Foreningen skal i god tid sikre sig at de har det nødvendige
mandskab.
- Foreningen har under stævnet ansvaret for at stille med en
operatør som kan køre med programmet.
Ønsker foreningen så at sikre sig mod problemer under stævnet, kan
de anmode I&M om at få en Firmaidræt Superbruger tilknyttet til
stævnet. Det er I&M der efterfølgende bevilger.
- Er den idrætsansvarlige en kyndig bruger af supernova, kan
vedkommende også være den support som foreningen efterlyser.
- Foreningen budgetterer om nødvendigt på stævnebudgettet med en
Supervisor.
(transport, fortæring, overnatning m.v.)
- Supervisoren
får ingen løn for sin tilstedeværelse.
- Denne udgift indgår i de samlede stævneudgifter der afholdes af
forbundet