• Idræt og motion
  • Arrangementer og stævner
  • Sundhed på arbejdspladsen
  • Foreningsnet

Voksne diskrimineres i foreningslivet

Abonnér Printvenlig Tip en ven

Vi vil alle sammen gerne se vores små poder på fodboldbanen, men vi vil også gerne have muligheden for selv at dyrke idræt - og gerne i en forening. Men voksne er ofte for dyre for foreningslivet.

Det er nemlig sådan, at der er et krav om at yde kommunale lokaletilskud til medlemmer under 25 år, men der er alene en mulighed for tilskud til medlemmer over 25 år. Det står beskrevet i folkeoplysningsloven, og den 1. januar 2012 fik danskerne sig en ny en af slagsen.

Beskdne ændringer
Den nye lovgivning på folkeoplysningsområdet rummer kun beskedne ændringer. Desværre diskriminerer den stadig de voksne. Det er sådan for den enkelte forening, at jo flere medlemmer over 25 år den har, jo mindre attraktive er tilskudsmulighederne.

For det danske foreningsliv kan "25-års-reglen" betyde, at foreningerne ikke har råd til at få flere voksne medlemmer. Foreningslivet bliver tvunget til kassetænkning.

Det er paradoksalt, at den gruppe voksne, som burde være gode rollemodeller overfor den øgede gruppe af fysisk inaktive børn og unge, får indskrænket sine muligheder i foreningslivet.

Fjern 25-års-reglen
Løsningen i landets kommuner er at fjerne 25-års-reglen, som tiden ganske enkelt er løbet fra - ikke mindst i disse tider, hvor fleksibilitet er et nøgleord i forbindelse med al foreningsvirksomhed.

På den måde kan vi være sikre på, at den enkelte forening har et tilbud til både børn og voksne, og at alle aldersgrupper kan få glæde af de oplevelser, der ligger og venter i foreningsidrætten.