Danskerne har fået en ny folkeoplysningslov, der netop er trådt
i kraft den 1. januar 2012.
Folkeoplysningsloven indeholder regler om kommunernes tilskud og
udlån af lokaler til idræts- og ungdomsforeninger samt aftenskoler
m.m.
I det danske foreningsliv, vil der være rigtig mange, der ikke vil
tage notits af den nye lovgivning på folkeoplysningsområdet, da den
ikke rummer mange ændringer.
Der er ingen ændringer i lokaletilskuddene og
aktivitetstilskuddene, ligesom der ikke nødvendigvis bliver nogen
ændringer i folkeoplysningsudvalgene.
Der er desværre heller ingen ændringer, hvad angår "25 års reglen"
og den deraf resulterende "voksendiskriminering". I
Folkeoplysningsloven er der et krav om lokaletilskud til medlemmer
under 25 år, men alene en mulighed for tilskud til medlemmer over
25 år.
Voksne i klemme
Loven løser således ikke problemet med, at flere
voksne/seniormedlemmer betyder en nedsættelse af
lokaletilskuddet.
I rapporten fra folkeoplysningsudvalget 2010, " Folkeoplysningens
samfundsmæssige betydning", er problemet ellers nøje
beskrevet:
"Kommunalbestyrelsen skal i sine tilskudsregler tilstræbe, at
lokaletilskuddet til foreninger, som modtager lokaletilskud, og har
medlemmer både over og under 25 år, ikke forringes, alene fordi
foreningen får flere medlemmer over 25 år."
Denne passus kan Dansk Firmaidrætsforbund desværre ikke genfinde,
hverken i lovtekst eller i bemærkninger.
25 års reglen resulterer i, at det ikke er specielt attraktivt for
klubber og foreninger, at have alt for mange plus 25-årige i
medlemsgruppen.
Det er således paradoksalt, at den gruppe voksne, som burde være
gode rollemodeller overfor den øgede gruppe af fysisk inaktive børn
og unge, får indskrænket sine muligheder, idet foreningslivet,
grundet lovgivningen, føler sig "tvunget" til kassetænkning.
Reglen bevirker, at vi ser eksempler på klubber, der laver en
"forening udenfor foreningen", som et tilbud til dem over 25 år.
Samtidig er der nogen, der falder helt fra, når det ikke er
attraktivt for klubber og foreninger at gøre noget for dem.
Begge disse tendenser er led i en meget uheldig og uhensigtsmæssigt
udvikling.
25 års reglen i strid med kommunale
intentioner
Den nye folkeoplysningslov lægger op til en højere grad af kommunal
selvbestemmelse, når loven forvaltes. Det giver mulighed for
nytænkning og for, at politikerne tænker breddeidrætten ind i et
større billede, og kobler breddeidrætten til kommunernes indsats
for sundhed og forebyggelse. Kommunerne står med andre ord med en
udfordring, der handler om at formulere en klar holdning til
breddeidrætten og dens potentialer.
Og her kommer 25 års reglen i direkte karambolage med intentionerne
i kommunernes sundheds- og forebyggelsespolitikker, der over en
bred kam netop vil sigte mod at engagere flest mulige i fysisk
aktivitet - uanset alder!
Løsningen i landets kommuner er at fjerne 25 års reglen, som tiden
ganske enkelt er løbet fra - ikke mindst i disse tider, hvor
fleksibilitet er et nøgleord i forbindelse med al
foreningsvirksomhed.
Lad os én gang for alle få stoppet en for kommunerne
uhensigtsmæssig regel, der er til generel skade for idræts- og
fritidslivet, blokerer for en hensigtsmæssig koordinering af
breddeidrætten med forebyggelses- og sundhedsinitiativer, og som
samtidig resulterer i bureaukrati og unødige omkostninger, når
tilskudskronerne blot flyttes rundt mellem de mange foreningers
afdelinger.