Du kan ikke finde mange fodboldspillere i Danmark, der er i
tvivl, hvis man spørger dem, om de hvide kridtstreger hører med til
en fodboldbane. Det har en Højesteretsdom den 21. marts 2012 i den
såkaldte "Kridtstregsag" i striden mellem idrætsforeningen Jetsmark
IF og Jammerbugt Kommune skabt usikkerhed om.
Dommen giver Jammerbugt Kommune medhold i, at kommunen ikke er
forpligtet til at opkridte fodboldbaner, når de stiller banerne til
rådighed for foreningerne. Dermed har Højesteret kridtet banen op
til et nyt spil, nemlig om kommunernes fortolkning af
Folkeoplysningsloven, og de lovmæssige forpligtigelser kommunerne
har overfor det danske foreningsliv. For begge parter er der mange
ressourcer på spil, og for foreningslivet kan dommen betyde
alvorlige økonomiske tømmermænd.
Sagens kerne er en paragraf i Folkeoplysningsloven, hvori det er
præciseret at kommuner skal stille udendørs anlæg til rådighed med
"fornødent udstyr" - som det hedder. Men er opkridtning af banen
"fornødent udstyr"? Det mente Jetsmark IF, men kommunen var ikke af
samme opfattelse og fik medhold af Højesteret.
For kommunerne og foreningslivet handler det i sidste ende om en
fortolkning af Folkeoplysningslovens § 22, stk. 3, der siger, at
"Lokaler og udendørsanlæg stilles til rådighed med den indretning
og det inventar, der er til rådighed, når lokalerne anvendes til
deres primære formål".
Det kan være svært at forstå, at fodboldbaner uden streger eller
at badmintonbaner uden net er egnede til deres primære forhold.
Hvad bliver det næste, skal idrætsudøverne selv betale for varmt
vand i hanerne? Skal de selv stille med net til målene? Skal de
selv betale for rengøring af omklædningsrum?
Derfor bør der ikke kunne sås tvivl om Folkeoplysningslovens ånd
og intention, nemlig at kommunerne skal leve op til
Folkeoplysningslovens ord, og stille idrætsanlæg og faciliteter
vederlagsfrit til rådighed for foreningerne.
Højesterets dom giver foreningslivet grund til ængstelse, for
man kan frygte, at kommunerne landet over vil skubbe en lang række
udgifter til vedligeholdelse og indretning af foreningernes
idrætsfaciliteter over på foreningslivet. En byrde, som vil lægge
et yderligere pres på et i forvejen økonomisk presset foreningsliv.
Idrættens organisationer vil derfor opfordre alle
kommunalpolitikere til at slå koldt vand i blodet og finde
praktiske løsninger.