Da nytårsraketterne skød det nye år ind, overtog Danmark
formandskabet i EU. Nogle vil sikkert spørge: Har det overhovedet
betydning for dansk idræt? Svaret er et rungende ja!
Danmarks EU-formandskab det næste halve år rummer et sjældent
åbent vindue. Det gælder muligheden for at sætte en europæisk
idrætspolitisk dagsorden. For at bruge idrætten til at skabe
sammenhold i et kriseramt Europa. Og for at styrke forståelsen i
EU-systemet for den foreningsmodel, vi i Danmark og i en række
andre, især nordeuropæiske, lande bekender os til.
At sidstnævnte er påkrævet, viser den igangværende diskussion
om, hvorvidt frivillige foreninger fortsat skal have mulighed for
momsfritagelse. Det er klart dokumenteret, at en tilbagerulning af
muligheden for momsfritagelse vil være en torpedo lige ind i kernen
af foreningernes daglige virke. Foreningsregnskaberne vil kort og
godt blive så komplicerede, at mange foreninger vil give op og
dreje nøglen om. I det hele taget er det vigtigt at øge forståelsen
i Bruxelles for, at det altså ikke er mere bureaukrati, der trækker
flere frivillige ind i foreningslivet. Tværtimod.
Dansk styrkeposition
SRSF-regeringen har med det danske formandskab en unik mulighed
for at gå i udbrud og sætte en europæisk idrætspolitisk dagsorden.
Hidtil har det været EU-kommissionen, der har haft førertrøjen på,
når banen for den europæiske idrætspolitik er blevet tegnet op.
Regeringen kan passende tage tråden op fra det europæiske
frivillighedsår og udnytte formandskabet til at udfordre
kommissionen og de øvrige EU-lande med en politisk vision om, at vi
skal have mange flere europæere til at dyrke idræt.
Det kan den danske regering gøre ud fra en styrkeposition. Vi er
i Danmark helt i front med en af de mest idrætsaktive befolkninger
i Europa. Derfor er der god grund til at bringe de danske
erfaringer i spil. Regeringen bør arbejde for, at der i EU kommer
mere fokus på de potentialer, som breddeidrætten rummer. Ikke blot
snævert inden for idrætssektoren, men også i forhold til den
overordnede europæiske dagsorden om, at Europa i 2020 skal være
førende, når det gælder smart, bæredygtig og inklusiv vækst.
Idrætten kan bidrage til den dagsorden
Vi ser frem til, at det danske formandskab benytter lejligheden
til at sætte fokus på, at man med idrætten som et grundlag for en
mere fysisk aktiv europæisk befolkning også skaber kimen til en
mere produktiv europæisk befolkning.
Friske EU-midler til idræt
Og tilsyneladende vil regeringen møde en dør i Bruxelles, der står
mere end på klem. Kommissionen har afsat 238 mio. euro (svarende
til knap 1,8 mia. kr.) i de kommende seks år til at støtte
idrætsaktiviteter i medlemslandene. Det er positivt, at
kommissionen nu har fået øjnene op for det potentiale
breddeidrætten rummer og afsat friske midler til den. Idrætten er
den største folkelige bevægelse i Europa. Derfor kan idrætten være
med til at skabe sammenhold i et Europa, der er voldsomt ramt af
økonomisk krise.
Det er vigtigt, at den danske regering nu sikrer, at midlerne
kommer ud på en måde, så de bliver til gavn for idrætten og ikke
går op i bureaukrati. Den danske regering får den vigtige
førsteserv i de formentlig langstrakte forhandlinger, som
påbegyndes under det danske formandskab om EU's budget for
2014-2020. Og vi drøfter gerne med regeringen, hvordan fordelingen
af midlerne kan tilrettelægges så hensigtsmæssigt og effektivt som
muligt.
Målet må være, at der både er en national og lokal forankring af
de initiativer, der får støtte. Og tilsvarende bør det være et mål,
at EU går efter højeste fællesnævner i stedet for laveste. På den
måde udnyttes midlerne bedst muligt, og EU understøtter, at de mest
innovative idrætsnationer i Europa, når det gælder frivillighed og
deltagelse kan få mulighed for at forrest.
Konkret kunne man fx tage initiativ til et projekt med de
EU-lande, der er blandt de bedste til at få deres borgere til at
være idrætsaktive. De skal have både penge og tid til at udvikle
deres tilgang yderligere ved at lære af hinanden og ved at trække
på hinandens ressourcer inden for træneruddannelser,
lederuddannelser, klubudviklingsforløb osv.
EU kan kræve, at disse projekter efterfølgende skal bruge
ressourcer på at dokumentere og vidensdele deres erfaringer med de
EU- lande, der har de største udfordringer i forhold til den brede
folkelige idrætsdeltagelse. På den måde sikrer man, at de svageste
EU-lande på et givent idrætsområde bliver vejledt og rådgivet af de
fremmeste. Vi opfordrer det danske EU-formandskab til at udnytte
sin serveret og sende en sådan visionær bold over nettet.
Nej tak til direktiver
Efter vores opfattelse giver den økonomiske krise stærke
incitamenter til at anskue idrættens værdi bredere, end det hidtil
har været tilfældet. Europa fattes penge, og en mere
idrætsaktiv og sundhedsbevidst befolkning i EU's medlemslande vil
kunne være med til at løfte vigtige europæiske dagsordener om bedre
indlæring i skolerne, højere grad af social inklusion og bedre
folkesundhed med deraf følgende færre sygedage og
hospitalsindlæggelser. Fra dansk idræt vil der være klar opbakning
til et dansk formandskab, der trækker idrætten med ind i mange
forskellige sammenhænge.
Til gengæld vil vi gerne understrege, at vi bestemt ikke ønsker
et EU, der på idrætsområdet agerer som en kontrolinstans med flere
direktiver, flere reguleringer og flere sager ved EU-domstolen. For
det kommer ikke til at skabe mere fysisk aktivitet og bevægelse hos
de europæiske borgere. Det vil kun være til glæde for
bureaukraterne.
Stolen trukket ud
I idrættens hovedorganisationer vil vi bestræbe os på at hjælpe
regeringen med at sætte en ny idrætspolitisk dagsorden for Europa.
Udover at stille os til rådighed med sparring til regeringen indgår
vi - sammen med Kulturministeriet - som partnere i
tilrettelæggelsen og gennemførelsen af en stor EU-konference om
breddeidrættens udfordring og potentialer i København i marts
2012.
Målet med konferencen er netop at sætte en europæisk dagsorden,
når det gælder om at finde svar på breddeidrættens udfordringer og
dermed understøtte, at vi fra dansk side kan påtage os et
idrætspolitisk lederskab i international sammenhæng. Dermed vil vi
også få profileret den danske idrætsmodel og de grundlæggende
værdier i den frivillige idræt. Konferencen kommer til at sætte
fokus på centrale temaer i idrætten så som finansiering og støtte
til breddeidrætten, breddeidræt og sundhed, motionsdoping og
frivillighed i breddeidrætten.
Selvom EU set i et idrætsperspektiv for mange nok godt kan virke
en smule abstrakt, er det danske EU-formandskab af stor betydning
for Danmarks muligheder for at præge idrættens rammevilkår. Lige
fra den frivillige leder, der i den lokale idrætsforening kæmper
for at få enderne til at nå sammen, til en storpolitisk vision om
at anvende idrættens kvaliteter mere systematisk i et forebyggende
perspektiv over hele Europa.
Danmark har overtaget formandskabet i EU. Stolen er trukket ud
for enden af mødebordet. Nu er det så op til kulturminister Uffe
Elbæk at sætte sig i den og udvise et stærkt idrætspolitisk
lederskab under Danmarks EU-formandskab.