• Idræt og motion
  • Arrangementer og stævner
  • Sundhed på arbejdspladsen
  • Foreningsnet

Få din egen mentor i Firmaidrætten

Foto: Kir Klysner Printvenlig Tip en ven
Af Kir Klysner Dato: 09-08-2011

Læs om, hvad Firmaidrættens mentorordning går ud på og mød mentorerne.

5 hurtige om mentorordningen

  • I græsk mytologi overlader Odysseus sin søn i vennen Mentors varetægt. Mentor får stor indflydelse på sønnens liv.
  • Mentee får vejledning og sparring om en udfordring eller opgave.
  • Mentorordninger findes i mange forskellige afskygninger f.eks. som medarbejderudvikling i virksomheder og som støtte for iværksættere.
  • Der indgås fra start en kontrakt mellem mentor og mentee om bl.a. tavshedspligt.
  • Mentorordningen har bl.a. til hensigt at få flere kvinder på tillidsposterne i Dansk Firmaidrætsforbund, derfor er et af målene, at mindst halvdelen af deltagerne er kvinder.

Vil du gerne have et stærkt kort på hånden i dit frivillige arbejde i foreningen?

Der findes mange gode instruktørkurser og kurser i bestyrelsesarbejde, men hvis du ønsker personlig sparring i forhold til dit frivillige arbejde i foreningen, så meld dig som "mentee".

Du bestemmer emnet  
I Firmaidrættens mentorordning får du en personlig mentor med stor erfaring i Dansk Firmaidrætsforbund, som vil være din inspirator og vejleder.

Som mentee kan du selv bestemme præcis, hvilke opgaver eller udfordringer du ønsker sparring på. Det kan være, du har lyst til at tage nogle nye skridt såsom at starte en ny aktivitet, hverve nye medlemmer, eller du overvejer måske at stille op til en ny tillidspost i foreningen eller forbundet.

En menneskelig vejviser
Som mentee kan du mod til at gøre din indflydelse gældende i din forening, få ny energi og inspiration til at løse opgaver. Du kan få hjælp til at få løst noget, der er gået i hårdknude og ideer til, hvilke nye veje du kan gå.

"Det er en rigtig god mulighed for at blive klædt bedre på til hverdagens udfordringer. Min mentor har sat mig ind i mange gode ting, jeg bruger i min hverdag."
Susanne Jørgensen, formand for motionsudvalget i Køge Firma Bold, fik sparring på, hvordan hun kunne blive en bedre leder af en personalegruppe på tre instruktører.

Mentorforløbet
1) Beskriv, hvad det er for én eller flere udfordringer, du ønsker sparring på.

2) Du får en mentor, som kender til udfordringerne, men der tages også hensyn til geografien, så I kan mødes ansigt til ansigt.

3) Spørg bestyrelsen i din forening, om de vil betale de 2.000 kroner pr. deltager, det koster at deltage. Prisen dækker bl.a. samlinger og transport.

4) Sammen med din mentor bestemmer du det videre forløb på en fælles kick-off dag. I mødes mindst fire gange på det år, mentorordningen kører - derefter kan I selvfølgelig fortsætte jeres dialog og med at mødes, hvis I vil.

Næste mentorforløb starter med en fælles kick-off-dag i Nyborg den 29. september 2011.

Læs mere om mentorordningen ved startlinjen