Dansk Firmaidrætsforbund arbejder med strategiprocessen:
Firmaidræt i bevægelse
Processen består af to faser. I fase ét formulerede vi en
vision, mission, værdigrundlag samt 12 overordnede målsætninger for
forbundet. Efter en proces på 18 måneder blev denne strategi
vedtaget på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde i efteråret
2008.
Herefter indledtes fase 2 - udarbejdelse af handlingsplaner for
de enkelte mål samt implementering af disse. De 12 strategiske mål
er:
- Inden 2012 er der gennemført eller påbegyndt et
foreningsudviklingsforløb i mindst 50 % af vores foreninger.
Fra 2010 skal antallet af aktivitetsmedlemmer stige med minimum 5
% om året på landsplan.
- Inden 2012 er antallet af kvinder i den centrale ledelse
steget
- Som erstatning for kredsene inddeles landet i 8 regioner. Med
udgangspunkt i disse regioner oprettes der i 2009 otte lokale
firmaidrætscentre, der har til opgave i samarbejde med foreningerne
at være opsøgende over for arbejdspladsen og udvikle aktiviteter
inden for firmaidræt og sundhedsfremme. Der afsættes derudover en
pulje på kr. 100.000, som kan søges af foreninger til tabt
arbejdsfortjeneste til medlemmer, for derved at skabe mulighed for
at opsøge virksomhederne i kommunen.
- Inden 2012 tilbydes foreningerne et centralt servicebureau til
varetagelse af regnskaber, medlemsregistrering m.m.
- Fra 2012 kræver medlemskab af firmaidrætten, at foreningen
tilbyder firmaidræt og sundhedsfremme.
- Tilskudsordning ændres på repræsentantskabsmøde i 2009, således
at den understøtter de strategiske mål.
- Ved kontinuerlig, synlig og aktiv påvirkning, er firmaidrætten
en væsentlig og accepteret medspiller på det idræts- og
sundhedspolitiske område med fokus på at:
- Fastholde organisatorisk selvstændighed.
- Politisk opbakning til fastholdelse af vores målgruppe.
- Fastholde økonomisk tilskud.
- Fastholde politisk indflydelse.
- Inden 2010 er der gennemført en dialog med de faglige
organisationer om afsættelse af arbejdstid til organisering af
firmaidræt og sundhedsfremme på danske arbejdspladser.
- For at øge synligheden bør nedenstående fremmes:
- Alle foreninger har en opdateret hjemmeside fra 2010.
- Inden 2010 er forbundets logo ændret således, at ordet
firmaidræt er det helt centrale. Forkortelsen DFIF bruges ikke mere
- i stedet bruges ordet: firmaidrætten.
- I 2012 indgår ordet: firmaidræt i 90 % af foreningernes navne.
Foreningerne bruger forbundets nye logo aktivt, som et fælles
brand.
- Udvikling af nationale og lokale specialaktiviteter som kan
virke som markedsføringsobjekter, der skaber lokalt og nationalt
fokus på firmaidræt.
- Vi skal opsøge partnerskaber rettet mod arbejdspladsen, hvor
mindst en af nedenstående gevinster kan opnås:
- Øget aktivitetsniveau.
- Øget produktsalg.
- Økonomiske fordele.
- Større politisk synlighed.
- Øget viden (herunder forskning).
- Produktudvikling.
- Deling af udviklingsomkostninger.
- Øget markedsføring.
- Netværksdannelse til gavn for organisationen.
- 80 % af de associerede seniorsportsforeninger skal inden 2012
have et reelt samarbejde med firmaidrætsforeningerne, udover selve
associeringen.
Styregruppen:
Jan Steffensen, Generalsekretær
Erik Andersen, Afdelingsleder I&M
Jesper Ræbild, Afdelingsleder KOM
Peder Trolle, Projektleder