• Idræt og motion
  • Arrangementer og stævner
  • Sundhed på arbejdspladsen
  • Foreningsnet

Firma Multi Motion

Printvenlig Tip en ven

Firma Multi Motion er adventureracet for motionisten, der gerne vil prøve nye måder at udfordre krop, psyke og samarbejdsevner.

Aktuelle arrangementer

Se aktuelle Firma Multi Motion

Firma Multi Motion er en holdkonkurrence, hvor du oplever en kombination af udendørs motionsaktiviteter og samarbejdsopgaver indgå i et sammenhængende motionsløb.
Er du til variation, holdsport og motion i naturen - så tag udfordringen op og deltag i Firma Multi Motion 2009!

Du vil bl.a. kunne opleve

  • Cykling/Mountainbikecykling
  • Orienteringsløb
  • Præcisionsidrætter
  • Samarbejdsopgaver
  • Klatring el. rebopgaver
  • Kanosejllads
  • Overraskelser

Hvem kan deltage?

Alle (+18 år) kan deltage i Firma Multi Motion. I skal blot samle et hold bestående af 3 personer. Der konkurreres i følgende rækker:
• Åben række
• Mixrække
• Damerække

Afvikling

Firma Multi Motion afvikles som et "sløjfeløb", hvilket vil sige at alle hold efter hver sløjfe passerer start/mål området. Der er tre cykelsløjfer og tre løbesløjfer(orienteringsløb), en kanosløjfe samt et par sløjfer, hvor aktiviteten ikke er kendt på forhånd. Holdet skal samlet gennemføre sløjferne samt de opgaver, som der er indlagt undervejs.

Der løbes og cykles efter orienteringskort og der cykles efter 2-cm kort med angivelse af 6-cifrede koordinater.

Fælles for de forskellige opgaver er at de stiller krav til holdets evne til at udnytte holdets samlede ressourcer - fysiske, psykiske, intellektuelle og samarbejdsmæssige - på den mest optimale måde. Og så gælder det naturligvis om at komme i mål inden for tidsrammen.

Men allermest gælder det måske i virkeligheden om, at du og dit hold får en aktiv, udfordrende og spændende motionsoplevelse i naturen.

Alle aktiviteterne afvikles i Langesøskoven og omegn - i noget af Højfyns smukkeste natur, med masser af skov, søer, kuperet terræn og små snoede landeveje.

Tre Firma Multi Motion distancer

Der er mulighed for at vælge mellem tre forskellige distancer - Firma Multi Motion 30 km, Firma Multi Motion 55 km og Firma Multi Motion 90 km.
Aktiviteterne er som udgangspunkt de samme, men der er forskel på antallet af kilometer, som holdet sammenlagt skal tilbagelægge. Firma Multi Motion 30 km er tilegnet alle, som har lyst til at prøve multisport. Firma Multi Motion 55 km og 90 km kommer noget længere omkring i terrænet og stiller dermed tilsvarende større krav til holdets fysiske formåen.

Distancer - Firma Multi Motion 30 km

Cykeldistance: ca. 24 km, fortrinsvis på asfalt og befæstede skovstier.
Løbedistance: ca. 6 km
Kanodistance ca. 1,5 km.
Hertil kommer en række mindre fysiske samarbejdsopgaver.

Distancer - Firma Multi Motion (max 55 km)

Cykeldistance: ca. 40 km, fortrinsvis på asfalt og befæstede skovstier.
Løbedistance: ca. 10 km
Kanodistance ca. 1,5 km.
Hertil kommer en række mindre fysiske samarbejdsopgaver.

Distancer - Firma Multi Motion supermotionisten (max 90 km)

Cykeldistance: ca. 70 km, fortrinsvis på asfalt og befæstede skovstier.
Løbedistance: ca. 15 km
Kanodistance ca. 1,5 km.
Hertil kommer en række mindre fysiske samarbejdsopgaver.

Mere information

Kontakt

Steen Sulstad Pedersen
Idrætskonsulent
Tlf: 65 31 65 60
Mail: steen@firmaidraet.dk