Danmarksstafetten er et stafetløb, hvor der løbes på hold af tre
til fire personer. Udover motionen lægges der vægt på, at du får
nogle hyggelige timer sammen med holdkammerater, kolleger, venner
og familie.
Det er en firmaidrætsforening i dit lokalområde, der afholder
Danmarksstafetten. Men du behøver ikke være medlem af
firmaidrætsforeningen for at deltage.
Nogle firmaidrætsforeninger har andre sociale aktiviteter i
forbindelse med Danmarksstafetten. Det kan være konkurrencer,
madkurv, grillarrangementer og andet godt og hyggeligt.
Hvordan det foregår i dit lokalområde, kan du se på opslag i
lokalområdet eller ved at kontakte din firmaidrætsforening.